/ Hotel og Gh / DEM

Dansk Ethiopier Missions Gæstehus

Der er en terrasse og en stor og skøn have til, der frit kan benyttes, her forefindes bl.a. trampolin og volleyballbane og masser af grønt græs at lege på. Der er masser af syns- og sanseindtryk, bananpalmer, kaffetræer, passsionsfrugter og masser af blomster, et lille paradis! Der er tre værelser i gæstehuset, hvoraf der i de to værelser findes dobbeltseng og en køjeseng, og i det sidste en dobbeltseng. Det er også muligt at låne en weekendseng. Der er det, man skal bruge på værelserne, men ikke mere! I gæstehuset er der desuden et badeværelse og et toilet (ingen puslebord, så tag et pusleunderlag med hjemme fra), en hyggelig stue med computer og netadgang (dog ret langsom forbindelse), telefon og et veludstyret køkken. Der er masser af (danske) bøger og spil til fri afbenyttelse. 6 dage om ugen er der en hushjælp, der kommer og gør rent, vasker op, vasker tøj og laver mad efter individuelle behov og ønsker.

Prisen for opholdet varierer lidt efter, hvor meget man benytter hushjælpen – men omkring 225-250 kroner pr. dag inkl. vask, rengøring og madlavning (man betaler derudover madvarernes pris)

Huset ligger i udkanten af Addis, omkring 45 minutters kørsel fra midtbyen, i bydelen Mekanissa. Et dejligt og sikkert område, hvor man føler sig tryg.  Pt. er de ved at lave en ny vej til centrum, der på sigt nok vil forkorte turen væsentligt. Mekanissa er som en landsby i Addis, med mange små typiske etiopiske boder langs vejen og et par kaffebarer, men ved større indkøb og aktiviteter (f.eks. swimmingpool) skal man køre efter det. Indkøb kan man også få hushjælpen til at gøre for en – man skriver bare en indkøbsseddel til hende! Der kan periodevis, som så mange andre steder i Addis, være strøm-, vand- og telefon/internetsvigt. 

En fordel at satse på en fast chauffør, da det ikke er det nemmeste sted at finde. Sisay (se under taxichauffører) kender stedet, så hvis I vælger at bo her, så overvej at kontakte ham. NB. Det forlyder at Sisay pt. er i udlandet.

Guest House – Danish Evangelical Mission
P.O. Box 458, Addis Ababa, Etiopien
Telefon: 011-3213138
www.dem-dk.dk (her står der dog ikke noget om gæstehuset)

Kontakt: Ruth Osmundsen
rutheva@gmail.com.