/ Hotel og Gh

Hotel og Guesthouse

Her finder du en liste over hoteller og Guesthouses, som adoptanter har beskrevet efter deres ophold i Addis. Hjælp gerne med at holde listen opdateret, ved at sende nye beskrivelser eller sende rettelser til listen her.

Lions Den Hotel

Lille Hotel i roligt kvarter. Gode forhold også med større børn.  Hotellet har en god atmosfære, en rimelig god standard og hvor personalet er glade for børn. De svarer hurtigt på mails. Læs mere.

TDS Guesthouse

Mange anbefaler TDS-guesthouse, der er et mindre hotel med adgang til køkkenfaciliteter, TV/Video-stue, E-mail, lukket have/gård. Endelig findes der legeplads og park med restaurant i gå afstand derfra! Læs mere.

Afro Land Lodge

Afro Land Lodge (Bole)
 
Afro Land Lodge er et guesthouse i Bole, beliggende tæt ved Gabon Road (Meskel Flower Street), ca. 100 meter fra Dreamliner Hotel.
 
Værelserne, eller rettere hotellejlighederne, rummer stue, soveværelse, bad/toilet og et mindre køkken med elkoger og køleskab. Der er fri trådløs internetadgang, som fungerer overraskende godt efter etiopiske forhold.
 
Hotellet har ikke restaurant, men serverer morgenmad på værelset (godt udvalg, og inkluderet i prisen). Værelserne har ikke egentligt spisebord, så måltider skal indtages i sofaen. Man kan bestille takeaway fra nærliggende restauranter i receptionen.
 
Eneste store minus er, at der ikke er en legeplads eller lignende ved hotellet. Men hvis man får en lejlighed, som vender ud mod Gabon Road, er der masse at se på fra de store vinduer.
 
Gabon Road er en livlig gade med mange restauranter og mindre forretninger. Der ligger et lille supermarked tæt på hotellet. Området er trygt, og hotellet bevogtes af hjælpsomme vagter. Det tager ca.15 minutter at gå op til Bole Road.
 
Hotelmanageren henter og bringer gæster til lufthavnen.
 
Aktuelle priser og yderligere information kan findes her: http://www.afrolandlodge.com/index.php
Afro Land Lodge er et guesthouse i Bole, beliggende tæt ved Gabon Road (Meskel Flower Street), ca. 100 meter fra Dreamliner Hotel.
Værelserne, eller rettere hotellejlighederne, rummer stue, soveværelse, bad/toilet og et mindre køkken med elkoger og køleskab. Der er fri trådløs internetadgang, som fungerer overraskende godt efter etiopiske forhold. Læs mere

Gæstehuset på Den Norske Missionsskole

Et ideelt sted for adoptanter, der gerne vil bo et roligt sted i hjemlige omgivelser, hvor man kan gå udenfor i en dejlig have og evt. benytte en dejlig legeplads. Området er indhegnet, og der er altid vagt på. Der er ikke ret langt til markedspladser, børnehjem m.m. Læs mere

Addis Flower Guesthouse

Huset ligger i et nyere etiopisk middelklassekvarter under opbygning i den sydøstlige udkant af byen. Der er mulighed for afhentning i lufthavn, chauffør, telefon, internet, vask, mad, indkøb. Tæt på transithjem, lufthavn og ca. 20 min. til Hilton udenfor myldretid. Det forlyder dog, at der har været blandede oplevelser med stedet. Læs mere

Hotel Ghion

Ghion er et stort gammelt regeringshotel. Der minder meget om forgangne tider i Østeuropa. Når det er sagt, er det alligevel et rigtig fint sted at bo - især med lidt større børn. Her er massere plads, græs og en god legeplads. Læs mere

Addis Ababa Golf Club 

Addis Ababa Golf Club er et fint alternativ, hvis nogen af de andre steder er booket. Stedet ligger i udkanten af byen ved ringvejen, væk fra byens støj og ikke mindst møg. Her er frisk luft, græs og en lille legeplads. Stedet bliver brugt af hollandske adoptanter, og mange af de fastboende europærere i Addis kommer her i weekenden for at slappe af. Læs mere

DEMs Gæstehus

Gæstehuset er ideelt for adoptanter, der værdsætter hjemlige omgivelser og masser af udenomsplads, og kan acceptere lidt kørsel til bymidten. Huset bestyres af DEMs missionærpar, der bor ved siden af gæstehuset! Et utroligt venligt og hjælpsomt dansk par. Læs mere

Z Guesthouse

Har 2 lejligheder som er ca. 55 kwm. det er en slags Bed & Breakfast
Lejlighederne består af soveværelse, Stue, te køkken og et lille badeværelse med egen vandvarmer. Læs mere

Hotel Dimitri 

Hotel Dimitri ligger i bydelen Yeka, en bydel under opførelse. Hotellet har en meget fin hjemmeside: www.dimitrihotel.com, hvor priser på værelser også fremgår. Kommunikationen foregår hurtigt via mail på et forståeligt engelsk. Læs mere

Biruk´s bed and breakfast 

En adoptant beskriver stedet således: Ejerne er meget gæstfrie og vi blev vartet op. Vi fik alle tre retter på stedet og de ordnede også vores flasker, samt vasketøj til en rimelig pris. Det var en fornøjelse at kunne bruge al sin tid på barnet og ikke skulle tænke på det praktiske. De arrangerer også rejser i og udenfor Addis til en rimelig pris, de har også en kontakt til en chauffør, som koster det halve af AC chauffør.
Læs mere på http://birukbandb.com/  Læs mere
 

Yeka Guesthouse

Yeka guesthouse ligger i området Yeka ca. 10-15 min. kørsel fra centrum. I huset er der 14 værelser/lejligheder. Her er pænt, lyst og rent. Haven er skøn, området fantastisk. Læs mere
 

Desaleng no 3 

For 66 USD pr nat incl. tax og servicecharge og lækker morgenmad! Her er 5 etager med suiter, Dvs. Ca 45 m2 store lejligheder med soveværelse, køkken, stue med tv og stort badeværelse med kar:-) Pænt og rent!  Der er god restaurant på hotellet, med lækker mad!! God service mht. roomservice.  Det ligger i et pænt og rigt kvarter. Der er gratis trådløst netværk på hotellet, men forbindelsen er ustabil og ikke specielt hurtig. Den går tit ned, men dette kan fixes ved at genstarte routeren som er placeret i stue-etagen i nærheden af receptionen.
Der er ikke langt til flere gode restauranter (bl.a. Lime Tree) og supermarkeder (bl.a. Novis og Friendship). Hotellets mad er som sådan udemærket, men ret krydret, og hverken lasagne eller pasta med kødsauce kan anbefales til børn der ikke er til stærk mad. Deres e-mail adresse er desalegn3@gmail.com. Læs mere
Etiopienforeningen  | etioweb@gmail.com