Rigshospitalet har åbnet et ambulatorium for adoptivbørn med behov for pædiatrisk speciallægebistand.
De pædiatriske klinikker kan tilbyde en koordineret individualiseret vurdering af udenlandske adopterede
børn.
I ambulatoriet vil adoptivbørnene få tilbud om:
Infektionspædiatrisk vurdering
Neuropædiatrisk vurdering
Vækst og udviklingsmæssig, herunder endokrinologisk vurdering
Ernæringsvurdering og kostvejledning
Eventuelt udviklingspsykologisk vurdering og psykologisk/pædagogisk
rådgivning
Se mere i vedhæftede fil.
pædiatrisk speciallægebistand.pdf
Særlige sygdomme hos etiopiske børn
Dette er en opsamling af andre adoptanters gode råd om, hvilke sygdomme det er godt at være særligt opmærksom på, når man adoptere et barn fra Etiopien.
Hud- og hovedbundssvamp:
En hudlæge fortæller, at i Etiopien og i andre afrikanske lande er det mere reglen end undtagelsen at børn har hud og hårbunds svampe.
Hudlægen ville stærkt anbefale alle at være på vagt ved sår og skæl, kløe og hårtab på adoptivbørn. Og så komme med det samme til hudlæge. Men alle der er raske og har en sund hårbund behøver ikke et tjek og skal bare til hudlæge, hvis der senere opstår forandringer/problemer. Fx kan en baby der viser sig at være rask, når det adopteres, sagtens udvikle svampen senere.
Adoptivfamilier fra Etiopien skal også være særlig opmærksomme på hudkløe og småsår der ikke kan heles. Det kan være Fnat og ringorm, som også er meget meget udbredt i Etiopien.
Hårbundsvampe:
I Etiopien er det specielt sygdommen: Tinea Capitis. Også kaldet black dot ringworm
Der er mange forskellige typer fx Trichopyton violaceum, Trichopyton tonsurans og Microsporum audouinii
Der er forskellige behandlinger. Så det kræver at hver enkelt person bliver undersøgt og får taget svampeskrab af hårbunden. Og /eller huden.
Hvordan foregår undersøgelsen:
Hudlægen skal se hårbunden og evt. krop hvis der er yderligere kløe. Der bliver kigget med lup. Evt taget foto. Der bliver skrabet med en skapel fra sår og sendt til dyrkning.
Det er vigtig at håret er trimmet eller redt sådan at det er let for hudlægen at se og tage et svampeskrab.
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2002/UFL_2002_49/UFL__2002_49_40603
Gule Stafylokker/MRSA
En anden grund til hud, hovedbundskløe eller bylder kan være gule Stafylokker/staphylococcus aureus MRSA. I mange tilfælde kan børnene være smittebærere uden selv at have symptomer. Det er derfor en god idé at få testet barnet ved hjemkomst til Danmark. Læs mere om MRSA
Grøn stær
Nogle øjenlæger mener, at børn fra Etiopien har en særligt høj risiko for at udvikle grøn stær. Børnene kan blive undersøgt ved en øjenlæge.
I første omgang undersøger man, om børnene har for højt tryk i øjnene, der senere kan udvikle sig til grøn stær.
Grunde til at få barnet tjekket:
Der er en stor hyppighed af grøn stær i Etiopien, genetisk betinget
Barnet kan ikke selv mærke, at der er et forhøjet tryk i øjet. Det gør ikke ondt. Øjet er ikke rødt.
Det er ikke en ”sygdom”, som de praktiserende læger selv tænker på at undersøge for.
Og så er det jo en sygdom, som får fatale konsekvenser for barnet, hvis det ikke bliver opdaget i tide.
Højt tryk i øjet er et symptom på vej til ”grøn stær”. Det skal behandles for IKKE at få grøn stær. Har du først fået grøn stær, skal barnet efter al sandsynlighed opereres med det samme.
(Kopieret fra
http://www.sundhedsguiden.dk/article.aspx?categoryId=669&article=1482&kat=Synet_Oejet)
Betegnelsen grøn stær dækker over tilstande med skader efter for højt tryk i øjet. Der er to typer af grøn stær, snævervinklet grøn stær og åbenvinklet grøn stær. Sygdommen er meget almindelig, og risikoen stiger, jo ældre man bliver. Sygdommen kan i dag behandles på mange forskellige måder, men ubehandlet fører sygdommen til blindhed og er derfor en alvorlig tilstand. Begrebet stær kommer af et gammelt tysk ord for at stirre, mens det kaldes grøn stær, fordi pupillen sent i sygdomsforløbet får et grønligt skær.
Salmonella
Mange etiopiske adoptivbørn har kroppen fyldt med en sjælden salmonella-bakterie, der er meget svær at behandle. Man bør derfor få sit barn tjekket, når det kommer til Danmark. Barnet kan være rask smittebære og ikke selv påvirket af dårlig mave.
Division of Microbiology and Risk Assessment
DTU Food
Technical University of Denmark
National Food Institute
Bülowsvej 27
Building B
1790 København V
Direct +45 35886288
Mobil +45 22450763
Fax +45 35886001
rshe@food.dtu.dk www.antimicrobialresistance.dk Emergence of Multidrug-Resistant Salmonella
Chromosomal Integration
Laktose intolerance
Op mod 50% af alle mennesker fra Afrika kan ikke spalte mælkesukker og er dermed laktose intolerante. Det kan være en god idé at få sit etiopisk født barn tjekket, især hvis I oplever følgende symptomer. De klassiske symptomer er maverumlen og prutter, derudover kolikagtige smerter, diarre eller vekslende afføringsmønster. Der kan også være andre symptomer som næsten konstant løbenæse og dårligt søvnmønster. Laktose intolerance kan konstateres gennem en blodprøve.